Granitskærver leveres oftest i bigbags. Bigbags anvendes oftest, når der leveres sten og grus, og er altså også den mest brugte metode, når det gælder granitskærver.
De fleste mennesker, som ønsker at lægge granitskærver i en del af haven, har brug for større mængder. En lille plet med granitskærver i den ene ende af haven vil se malplaceret ud, så større mængder skal der til, for at kunne skabe et gennemgående element i haven. Og derfor er det som oftest mest fordelagtigt at købe granitskærver i bigbags.
Har man brug for mindre mængder, kan man naturligvis gå i sit lokale byggemarked og købe skærverne i løs vægt eller i mindre sække, men det får kiloprisen til at ryge gevaldigt i vejret.
Fremstilling af granitskærver
Granitskærver fremstilles oftest i Østen, hvor store granitblokke knuses. Skærverne sorteres derefter efter størrelse, og man skal derfor også beslutte sig for, hvilken størrelse, man skal bruge til sit haveprojekt.
Mindre granitskærver er nemme at rive, så de er særligt velegnede i bede, hvor man skal rive blade væk i løbet af året. Større skærver vil man derimod med fordel kunne bruge i indkørsler og på store arealer.
Lægning af granitskærver
Som med al anden belægning er det vigtigt, at man holder sig til anvisningerne, når man skal lægge granitskærver. De er hverken svære eller komplicerede at lægge, men hvis man ikke gør det rigtigt, får man ikke den fulde glæde af dem.
Sørg først for at underlaget er plant og stabilt. På et gangareal lægger man derefter en fiberdug ud, så man lukker for ukrudt. Læg til sidst 3 – til 4 cm granitskærver, så fiberdugen lige akkurat er dækket. Læg ikke et tykkere lag, da det vil give belægningen en tendens til at skride ud, når man færdes på den.