Sorte granitskærver giver et meget markant udtryk og er gode, når man ønsker at skabe kontraster.
Uanset om sorte granitskærver lægges som gangareal, belægning i indkørslen eller som bunddække i havens bede vil de have en meget markant effekt. De sorte
granitskærver er fantastiske til at skabe kontrast til havens øvrige elementer, men det kan også nemt gå hen at blive lidt for meget, hvis man ikke overvejer omhyggeligt, hvordan de skal indgå i havens opbygning.
Skab samspil med hvide granitskærver
En meget effektfuld kombination kan opnås, når man lægger de sorte granitskærver sammen med hvide. Om man vil blande granitskærverne eller skabe et mønster ud af kontrasten er selvfølgelig op til en selv, men det er vigtigt hele tiden at tænke havens øvrige elementer ind i samspillet.
Det er også en mulighed at kombinere de sorte med de grå granitskærver. Dette vil give en lidt mere afdæmpet kontrast. Kombinationsmulighederne er næsten uendelige, når man overvejer mønstre, blandingskombinationer og anvendelse.
Sådan lægges granitskærver
Granitskærver skal lægges på et plant og klart afgrænset underlag. For at undgå, at ukrudt og andre planter breder sig og vokser op mellem skærverne, bør de altid lægges på et fiberunderlag. På den måde undgår man, at ukrudt bryder den smukke overflade.
Husk altid, at granitskærver ikke må lægges i for tykke lag. Mange fristes til at lægge et godt tykt lag på gangstien, men det kan give problemer, når stien tages i brug. Et tykt lag vil skride ud til siden og blive tungt at gå og køre på.