Granitskærver kan fås i mange forskellige størrelser, som hver især passer til forskellige formål.
Når man skal købe granitskærver er det først og fremmest anvendelsen af granitskærverne, der bør afgøre, hvilken størrelse, man vælger.
For eksempel er det bedst at bruge de større størrelser, hvis man skal bruge granitskærver som belægning på et areal, der udsættes for stor belastning. Det kan for eksempel være i en indkørsel, hvor biler hver dag vil køre frem og tilbage. Her har de store granitskærver også den åbenlyse fordel, at de ikke sætter sig fast i dækkenes mønster. De mindre granitskærver passer rigtigt godt til bede, stier i haven og langs husmure.
Små og store granitskærver
Granitskærver kan fås i mange størrelser. De mindste er helt ned til 5 mm, mens de største kan være helt op til 45 mm. Fælles for alle størrelser er dog, at de takket være deres kantede form er utroligt stabile, så de ikke forsvinder så nemt i regn og ved slid. Uanset om man vælger store eller små, kan man altså roligt regne med, at de vil blive liggende i mange år fremover.
Granitskærver udmærker sig også ved, at de stort set ikke ændrer udseende med tiden. De bevarer i høj grad både farve og form over årene, og er derfor at betragte som en langsigtet løsning. De store har dog den fordel i forhold til de små, at de er mindre tilbøjelige til at skride ud til siderne. En indkørsel belagt med store granitskærver vil altså kræve mindre vedligeholdelse end en indkørsel belagt med små.